Morten Østergaard, Radikale Venstre: Fuld dataudveksling i den offentlige sektor

Morten Bødskov siger en del fornuftige ting, men skal man fokusere på uenigheden så dokumenterer han 3 grove fejl i den politiske tænkning

a) At Danmark har åbne interfaces
Bortset fra dokumentformater, så er det rent vrøvl - det offentlige er præget af låste one-size-fits-all tilgange a la nem-konstruktionen, "objektiv sagsbehandling" ect. Der er forskel på at fastlåse alting i en allerede forældet "standard" og så at lave en åben standard som man kan arbejde og konstant lancere nye tiltag på problemerne indenfor.

Dokument-diskussionen har ødelagt "åben interface" forståelsen. Det er ikke åbent at diktere løsningen - tværtimod er det funktionelt hæmmende, markedsmæssigt begrænsende og systemmæssigt ineffektiviserende.

b) Selvmodsigelse af format
Det offentlige skal genbruge (misbruge) alle data - vi skal udvikle "privatlivsløsninger".

Kære Morten - du modsiger dig selv på dette spørgsmål. Det drejer sig ikke om hvad du kan se af misbrug (spild af tid og ressourcer uden værdiskabelse eller reel effekt), men at misbrug slet ikke MÅ KUNNE finde sted. Ikke grundet noget Big Brother, men for at tvinge systemerne til at orientere sig mod borgerne fremfor at behandle borgere som ting, der skal styres. Det er sygdomsfabrikken om igen

c) Årsagen til kaos stammer i systemets organisering og fejlantagelser.
Hvem skal styre er langt mindre betydningsfuldt end hvem og hvordan det besluttes HVAD der implementeres. 99% af alle offentlige systemer går galt inden udbuddet er sat i gang. Det efterfølgende kaos er en følge af programmerede fejl i forsøg på dårlige middelkompromiser på uigennemtænkt måldannelse som ikke holder, f.eks. "genbrug af data", "centralisering effektiviserer", "Overvågning er tryghed" etc.

Vi har også eksempler på det modsatte - jeg er f.eks. ikke stødt på de store problemer i Tinglysningssystemets måldannelse, men vi ved der opstod kaos i implementeringsprocessen. NemId er derimod en programmeret fiasko fra starten sm rmmer allesystemer inkl. Tinglysningssystemet. De overfladeproblemer vi pt. ser er ingenting i forhold til det kaos som ligger foran.

Problemet er at når man ikke tager udgangspunkt i mennesker, så bliver utopier til dystopier. Der skal kun et "cpr-nummer" online til at gøre et efterspørgseldrevent system til det rene planøkonomi og der er masser af spin-udtryk "genbrug" for at berettige de rene overgreb. Nej, it-systemer skal ikke spagetti-integereres, så de slår op hos hinanden - det skaber kun legacy, ikke-interoperabilitet og ineffektivitet.

En ting er at vi har masser af gamle systemer som slet ikke er designet til internet-verdenen og sort/hvide krav om genopretning som ikke kan finansieres ikke har gang på jord, men det er på ingen måde en undskyldning for at begå flere af de samme fejl når vi rent faktisk investere eller at investere med hovedet under armen fordi ingen tør se 2 skridt fremad.

Jeg savner politikere der begynder at tage udgangspunkt i borgere fremfor kun at varetage diverse ministerielle DJØF-tilgange (det typiske) eller leverandørinteresser - hvad enten det er "de store". "open source" eller en "national kartelkonstruktion".

Borgeren er ikke en ting som skal styres eller repareres- borgernes kompetente efterspørgsel & viden er vores største, vigtigste og nærmest eneste aktiv, så begynd at behandle dem som sådan, dvs. ADSKIL spørgsmålet om omfordeling (politisk problem uden optimering) og hvordan vi sikrer at samfundet får mest value for money herunder innovationstræk når den intelligente efterspørgsel trækker udvikling af nye produkter og services som kan eksporteres.

I dag ser vi en offentlig sektor som lukker sig stadigt mere diktatorisk om den enkelte borger og hele samfundsudvikling - klart uden blik for de manglende kompetencer eller de direkte skadelige effekter heraf.

Bag visionen om at gøre noget "nemt" ligger det dikterede valg og det stadigt mere ineffektive system - at borgeren ikke har valg uanset hvor ringe behovstilpasningen er og hvor enormt ressourcespilet er. Det er ikke en vision eller utopi - det er en dystopi som allerede har været gennemlevet med fattigdom og lidelser til følge i takt med at systemet bliver mere og mere aggressivt for at beskytte sig selv og sine stadigt mere fejlbehæftede påstande.