(Bragt som debatindlæg i Politiken søndag den 21. august 2011.)

De nye medier giver os mulighed for at få reelle landspolitikere.

Blogs, Facebook, Twitter og andre nye kommunikationsplatforme har givet politikere og borgere helt nye muligheder for at kommunikere med hinanden. Det er her-og-nu, det er flervejs, og det er uden redaktører som mellemled. Og ikke mindst er det uafhængigt af, hvor i landet de enkelte borgere og politikere befinder sig.

Det er altså en helt anden verden, end da forsamlingshuset, vælgerforeningsmødet og lokalavisen var de typiske mødesteder.

En MF’er fra Nordjylland, som er fast blogger i Berlingske, får kommentarer fra læsere i hele landet, mens en MF’er fra Falster har Twitter-followers i hele landet. Samtidig kan en borger på Fyn, som brænder for dyrevelfærd eller afskaffelse af EU-forbehold, gå i dialog med lige netop de politikere, der har samme interesser, uanset hvor i landet, de er valgt. Det er sagerne og interesserne – frem for geografi – der skaber forbindelserne.

Og DU kan være med til at skabe rammerne og indholdet i d-landet Danmark.

Digitaliseringen ændrer vores forhold til tid og sted, og springet til d-land kommer til at påvirke så forskellige forhold som vores kultur, økonomi, samfundsorden og levevilkår - herunder forholdet mellem stat og borger, lovgivning og politikernes rolle.

Danmark 3.0-projektet planlægger nu otte debatmøder, der sætter fokus på transformationen fra i-land til d-land. Det vil ske under følgende overskrifter - som svarer til enkelte afsnit i rapporten ”Hvornår springer Danmark ud som d-land?":

Godt gemt under den ophedede efterlønsdebat er Danmark ved at få en ny strategi for digitaliseringen af den offentlige sektor. De særligt interesserede vil have noteret sig en behjertet debat i regi af DANSK IT under overskriften: ”Danmark 3.0: Hvornår bliver Danmark et D-land?”. Initiativtagerne ser digitaliseringens forandringspotentiale som langt mere grundlæggende end bare at ”sætte strøm” til gamle dokumenter og papirgange på kommunekontoret.

I et nyt debatoplæg peger DANSK IT på at ”Staten bør udpege et sæt af nationale styrkepositioner, hvor Danmark ønsker at indtage en international digital førerposition og bør gennem regulering og lokale (offentlige) indkøb motivere et hurtigvoksende marked, markedsdrevet innovation med et højt konkurrenceniveau og et bredt udbud af løsninger inden for de valgte styrkepositioner.”

Tilsvarende anbefaling er kommet fra den såkaldte Højhastighedskomité, som har peget på at markedet og danskernes høje velstandsniveau har sikret en høj udbredelse af bredbåndsforbindelser, men at potentialet først forløses, når der kommer indhold, der kan matche infrastrukturen.

I debatoplægget Hvornår springer Danmark ud som d-land? sætter Danmark 3.0-projektet rammerne for en bred debat om Danmarks transformation til d-land. Med dette indlæg vil vi opfordre alle til at kommentere anbefalingen om digitale fundamenter. Og vi vil særligt gerne have forslag til, hvad der skal være Danmarks fremtidige digitale fundamenter.

Fra debatoplægget:

”Ligesom det industrialiserede samfund er baseret på en række infrastrukturer (fx veje, havne og forsyning), vil det digitale samfund (d-land) være baseret på en række digitale infrastrukturer, som vi kalder digitale fundamenter.

Det noteres, at digitale fundamenter i sig selv måske ikke giver effektiviseringer og dermed kan fremvise egen business case. Men digitale fundamenter udgør, tilsvarende vejnettet i det industrialiserede samfund, selve grundlaget for samfund, borgere og samfundets aktiviteter, og de er derfor nødvendige.

Det er statens ansvar at definere og investere i de digitale fundamenter, og staten bør sikre styringen af de digitale fundamenter og stille dem til rådighed for samfundet.”