Hvordan lovgivningen lægger hindringer i vejen for digitaliseringen

Artiklens præmisser er forkerte. Som jeg læser den argumenterer den ud fra forureners økonomiske interesse i at forurene på bekostning af samfundet.

a) Enig i at Datatilsynet ikke gør det godt. Ikke fordi de pipper en smule en gang imellem - det er sjældent og de sættes hurtigt på plads.

Problemet er at Datatilsynet er fanget i en gammeldags forståelse om at retssikkerhed er noget med komplekse regler for hvordan nogen skal administrere andres sikkerhed og rettigheder. Det giver hverken sikkerhed eller retssikkerhed - det giver bureaukrati og ineffektivitet.

b) Uenig i at man løser noget som helst ved at give overgreb frit løb.

Det er kritisk nødvendigt med de groft fejldesignede it-systemer som Datatilsynet skal forholde sig til. Det er kritisk for både demokratiet og markedet at den enkelte borgers suverænitet respekteres og opretholdes.

Problemet er at Datatilsynets midler og indsigt er forældet og dermed fejlministreres lovgivningen.

De sager som nævnes i artiklen er alle følger af teknisk fejldesign som IKKE tog retsprincipperne i betragtning, hvorefter der kun er den bureaukratiske regeldannelse som værn mod et samfund i forfald.

Hvis man i stedet designede it-systemerne med udgangspunkt i borgerens retssikkerhed og hensynet til den efterspørgselsdrevne innovation, så ville både sikkerhed, retssikkerhed og samfundsøkonomi gå op i en højere enhed

Som jeg læser artiklen er den et godt eksempel på hvorfor Danmark hænger i skidt til halsen - selv når man foregiver at se fremad, skyder man os alle i foden med forhastede betragtninger.

Samfundet har IKKE gavn af flere bureaukratiske regler for at forsøge at kompensere for dårlig it-design. Samfundet har ikke gavn af flere planøkonomiske ineffektiviserende processer som skader konkurrencevnen.

Så med mindre Datatilsynet tager sig sammen og begynder at fokusere på at administrere lovgivningen i forhold til digitaliserings udfordring, f.eks. at man ikke kan sikre data i cloud og dermed at risikoen slet ikke må ligge i cloud, så er det måske bedre at nedlægge Datatilsynet og blotlægge forurenerne fremfor at dække over dem med bureaukratiske regler som ikke giver retssikkerhed eller gavner samfundet.

Det er hamrende ligegyldigt om Datatilsynet siger god for ukrypterede SMS-budskaber, hvis infrastrukturen kan misbruge disse data til at mappe relationer som vi ser hos i aggressive grad hos Google, Facebook m.fl. samt utvivlsomt vil se i stigende grad indenlands i takt med at "gratis" services finansieres af stadigt mere invasiv person og organisationsprofilering og misbrug af data.

Når Google Telefoni finansieres af misbrug af de opkalds/persondata som indgår, så er det unfair konkurrence overfor TDC og andre teleudbydere. Det kan enten føre til anarki - at alle tiltager sig ret til at angribe borgerne eller at retstilstanden genindføres ved at kommunikationssystemerne redesignes så Google ikke KAN koble 2 uafhængige transaktioner med den samme borger.

Den gammeldags opfattelse af at det er et "policy"-spørgsmål er forældet.

Lovgivningen er god nok - problemet er heller ikke at Datatilsynet siger fra, men at de ikke siger konstruktivt fra med magtmidler til at banke specielt infrastrukturselskaber på plads, så markedsdannelsen og retssikkerheden opretholdes.