Uddannelse og forskning

- Vi ønsker os lærere, der ved mere om it og hvad vi kan bruge det til; i dag er lærerne 3-4 skridt bag os elever. Mere it-kompetente lærere var et af de klare ønsker fra Nikolaj Lam, da han talte på Danmark 3.0-temamødet om fremtidens digitale undervisning og læring. Nikolaj går i 3.g på Nærum Gymnasium og er formand for elevrådet.

Et andet ønske handler om "videonoter", så man har mulighed for at følge med i undervisningen, hvis man har været fraværende. Endelig bad Nikolaj Lam de tilstedeværende om at gøre det mere interessant at vælge it som en karrierevej: "Vi vil gerne have indflydelse og blive til noget. Vis os, at det kan man inden for it."

- Digitale skaberkompetencer handler om at kunne skabe forandring i samfundet og i den enkelte virksomhed. Det handler også om at skabe fx kommunikation og produkter ved hjælp af it. Det forklarer IT-Universitetets rektor, Mads Tofte, i dette interview med Dan Bjerring fra JP TV.

Læs også Computerworlds artikel Opråb fra it-rektoren: Demokratiet er truet.

... så ville vi alle kunne give svar på lærerens spørgsmål med en Willi-svarer, så det ikke blot er én elev, der svarer - men alle svarer på samme spørgsmål. Sådan lød blot et af de visionære bud fra de tre sjetteklasse-elever Nikolaj, Sixten og William fra 6.A på Vedbæk Skole. De var med på Danmark 3.0-temamødet om fremtidens digitale undervisning og læring for at give DERES bud på fremtidens digitale folkeskole.

Se videoen og læs også artiklen Elever præsenterer fremtiden med it i folkeskolen på folkeskolen.dk.

Den nye generation, ”post-digitaliserings-generationen” husker ganske enkelt ikke, at engang fandtes en ikke-digitaliseret verden. For dem er deres digitale cyberverden og cybervenner lige så reelle som den fysiske verden og deres fysiske venner.

De forventer derfor også, at deres læringsrum er digitaliseret. Det gælder fra studieadministrationen til undervisningsmetoderne- og værktøjerne.

Mange undervisere er gået i gang med at anvende de digitale læringsteknikker. For de ved, at god læring kræver tekst, levende billeder og lyd på højt niveau kombineret med motiverende interaktion, refleksion og evaluering/påskønnelse m.v. Og at det kan skabes med digitale teknologier.

Næste skridt

Så én ting er at anvende teknologien til forbedring af de aktiviteter, der allerede foretages i undervisningen i dag. En helt anden ting er at give elever/studerende digitale skaberkompetencer – det vil sige kompetencer til at skabe og formidle ny viden, ideer og produkter digitalt.

Digitale skaberkompetencer handler ikke om, at alle nødvendigvis skal lære at programmere. Det handler om at have indsigt i at udnytte de digitale værktøjer til at skabe det, man ellers ville skabe på anden vis eller slet ikke ville have kunnet skabe uden den digitale teknologi.

- Hvis det offentlige én gang har fået oplysninger fra borgerne, så skal en anden myndighed ikke komme og bede om de samme oplysninger. Det siger Morten Østergaard, it-ordfører for Radikale Venstre, i dette Danmark 3.0-interview. Han lægger samtidig vægt på, at der skabes sikkerhedsforanstaltninger, så det ikke truer borgernes privatliv, og det skal logges, hvilke medarbejdere der tilgår dataene.

Du kan møde Morten Østergaard og de andre partiers it-ordførere fredag den 8. oktober kl. 10-13, hvor DANSK IT udfordrer ordførerne i en it-politisk åbningsdebat på Christiansborg. Se kalenderen for dette og andre arrangementer.

I interviewet kan du også høre, hvad Morten Østergaard mener om fremtidsmulighederne for dansk erhvervsliv, åbne standarder og grænseflader, pervasive computing, it i skolen og udbudskravene, når det offentlige køber it.

Undervisningsminister Tina Nedergaard vil give lærere og elever mere tid sammen. Det kan it hjælpe til, fx fordi der bliver behov for mindre tid til forberedelse. Det siger hun i videointerviewet med JPtv.

Tina Nedergaards digitale drøm handler om, at vi bruger it til at slippe for rutiner og i stedet bliver bedre til at udvikle og være kreative - både i skolen og i erhvervslivet.

Vær med når Danmark 3.0 sætter fokus på fremtidens digitale undervisning og læring på et gratis temamøde torsdag den 28. oktober kl. 15-18. Efter oplæg fra elever, undervisere, udviklere af undervisningssoftware og erhvervslivet lægger vi op til åben debat, hvor alle opfordres til at bidrage med visioner om fremtidens digitale uddannelser. Se Danmark 3.0-kalenderen for tilmelding.

Uddannelse uden for det etablerede skolesystem er på vej ind i en krise.
F.eks. er det et problem for folkeoplysningen, at folk ikke mere kan afsætte en fast aften om ugen til at lære noget. Der er alt for mange mænd med slæder, der kommer i vejen.
I en tid, hvor flash-mobs og selvorganiserende grupper breder sig opad gennem aldersgrupperne, er det tid til at formulere en ny vision.

Jeg har set eksempler på grupper, der ikke har nogen fast organisation, men som pludselig finder ud af, at de vil lære at f.eks. udstoppe dyr. Så finder de én, der kan det, og får vedkommende til at undervise.

Det bør kunne gøres smartere.

Jeg ser for mig en elektronisk opslagstavle - a la Facebook - hvor man lufter sine ønsker om viden ("Hvad er egentlig forskellen på Shia og Sunni?"), får tilslutning fra andre interesserede og inviterer uddannelsesorganisationer (Folkeuniversitet, Aftenskoler etc.) til at komme med et bud. Det vil så formodentlig blive mest videokonference, men med mulighed for et fysisk møde, hvis det tjener formålet.
Aftalen træffes, undervisningen opslås på nettet, folk melder sig til og det afholdes.

Det ville nok stille lidt krav til lovgivningen, men da den alligevel skal op og vende i år, var det måske en ide at få den såkaldte "Fleksible tilrettelæggelse" til at leve op til sit navn.

MetroXpress skriver i dag om stigende eksamenssnyd på landets universiteter. Det er den såkaldte Google-generation, der står bag snyderiet med omfattende afskrift af andres ord. Google-generationen består af dem, der er ”vokset op med fildeling, Wikipedia og links mellem forskellige hjemmesider”.

Prodekan Sven Bislev fra Copenhagen Business School siger: ”Der er sket et skred i de studerendes opfattelse af originalitet, fordi de hele tiden bruger digitale kilder, som let kan klippes ind. Men som universitet kan vi ikke leve med, at præstationerne er hentet fra internettet – det går ud over ægtheden af vores eksamensbevis.” Universiteterne svarer således igen med antiplagieringssoftware og skærpede sanktioner over for de studerende, der skriver af uden at bruge citationstegn og kildehenvisninger.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen drømmer om et gennemdigitaliseret Danmark. Bl.a. inden for borgerservice, uddannelse og i sundhedssektoren. Det fortæller hun i dette videointerview med Dan Bjerring fra JPtv/Danish Business Communication. Interviewet er det første i en serie af interviews med danske ministre om deres digitale drømme.

Digital inspiration henter Charlotte Sahl-Madsen fra vækstøkonomierne, fra udviklingsmiljøerne omkring de største virksomheder samt GTS-institutterne. Ministeren forestiller sig, at Danmark kan gå foran som verdens it-laboratorium, men hun erkender også, at de store vækstøkonomier i Asien haler ind på os.

Hør også om offentlige data, der skal sættes fri, hvad vi skal bruge 100 Mbit-forbindelser til og hvad Danmark skal gøre, for at følge med i det globale kapløb.

Tidligere udfyldte vi blanketter med papir og pen – nu udfylder vi de samme blanketter elektronisk. Tidligere læste vi et kapitel i en bog som forberedelse til en forelæsning på universitetet – nu læser vi den samme bog, men den er uploaded på computeren.

Måske er det nemmere at udfylde blanketten på internettet, men ofte virker det ikke og det tager lang tid at starte computeren, så det havde alligevel været nemmere at gøre det i hånden. Og at læse en bog på computeren giver ikke samme overblik som når man holder bogen i hånden.

Internettet tilbyder en fantastisk chance for innovation, kreativitet og nytænkning, men ofte griber vi den ikke……..så i virkeligheden har vi slet ikke startet den sande digitalisering. Hvis vi vender tilbage til eksemplet med bogen, så tænk lige et øjeblik på, hvordan du selv lærer. Hvis du skal vide noget om matematik, lærer du det så bedst ved først at se nogle eksempler og derefter læse teorien eller er det omvendt? Vil du helst starte med at gøre noget selv eller vil du hellere guides? Er det bedst, hvis du får det tegnet eller vil du hellere lytte i din iPod, mens du cykler til arbejde?

For nogle uger siden skrev socialdemokraterne Christine Antorini og Kirsten Brosbøl i Berlingske Tidende, at uddannelsessystemet skal gøre noget for drengene.

Det første på Antorini og Brosbøls dagsorden var, at “folkeskolen skal indrettes, så den også passer til drengene. Indfør helhedsskole, så leg og læring sker på kryds og tværs igennem dagen. Det er kunstigt, at vi har opdelt børnenes dag i en meget boglig skoledag og leg, sport, praktiske og håndværksprægede aktiviteter i fritidshjemsdagen.”

Så ved vi det: Drenge er nogle knaldperler, der ikke kan sidde stille og boge den. De vil i stedet hellere løbe rundt og hamre på søm, mens pigerne har det fint med at koncentrere sig om læring ved at læse bøger og diskutere med læreren i bløde vendinger.

De to kvinder, Antorini (cand.comm.) og Brosbøl (cand.scient.soc.), følger op med et forslag om at flytte “... flere grundforløb fra erhvervsskolerne ud som små afdelinger i de mindre byer. Er drengene først kommet i gang, vil de gerne rejse til en større by for at gennemføre hovedforløbet.” Drengene i udkantsdanmark skal altså ind i erhvervsskolerne snarere end gymnasium og universiteterne, som i stigende grad er blevet kvindernes domæner.