Tryghed og sikkerhed i samfundet

Man skal kunne føle sig tryg i Danmark, hvad enten man færdes på gaden eller på nettet. Hvordan ser et trygt og sikkert Danmark ud, når vi har taget it til hjælp?

Justitsminister Lars Barfoed: Overvågningsdata skal slettes igen

Kan it hjælpe os til et mere trygt og sikkert samfund? Ja, siger justitsminister Lars Barfoed i dette videointerview og taler bl.a. om at bruge overvågningssystemer, så vi kan gå på gaden uden frygt for overfald. Og vi skal kunne komme hjem til vores boliger uden at frygte indbrud. Samtidig har ministeren forståelse for dem, der advarer mod et overvågningssamfund. Lars Barfoed vil derfor balancere hensynene, fx ved at sikre, at de informationer, der lagres i forbindelse med overvågning, kun bliver brugt når det er relevant og at de slettes igen.

Vær med når Danmark 3.0 sætter fokus på fremtidens muligheder for at skabe tryghed og sikkerhed. Det sker på et gratis temamøde onsdag den 13. oktober kl. 15-18 på Politigården i København. Efter oplæg fra politiet og fagfolk er der åben debat, hvor alle kan bidrage med visioner om fremtidens tryghed og sikkerhed. Se Danmark 3.0-kalenderen for tilmelding. (Der er desværre ikke flere ledige pladser på dette møde.) 

Udgiv indhold
Share |
Partnere:
DANSK IT har indgået et åbent samarbejde om Danmark 3.0 med Jyllands-Posten og Computerworld.