Vil du være med til at skrive om Danmark som d-land?

Danmark 3.0-projektet er drevet af foreningen DANSK IT. Projektet sætter fokus på digitaliseringens muligheder og skaber ideer til en ny national digitaliseringsstrategi. Vi har udgivet debatrapporten ”Hvornår springer Danmark ud som d-land?”. D-land beskrives bl.a. som ”et land, der målrettet bygger dets udvikling og økonomi på de digitale muligheder”.

På otte offentlige debatmøder i efteråret identificerer vi konsekvenserne af at gøre Danmark til et d-land. Vi ser på lovgivning, social adfærd, national sårbarhed, forretningsmodeller m.v. Næste gang er den 27/9. Se hele Danmark 3.0-kalenderen.

Er du en velskrivende studerende med interesse for digitaliseringens indflydelse på samfundet? Og vil du hjælpe os med at fange essensen af disse debatmøder og skrive indlæg til bl.a. vores blog? Du får mulighed for at interviewe politikere, topembedsmænd, erhvervsledere, akademikere m.fl. – og for at blive læst af de samme.

Er det noget for dig? Så send straks nogle få linjer om, hvorfor du er den rette til opgaven til Anders Sparre. Inkluder et par af dine bedste teksteksempler.

Vi kan desværre ikke tilbyde betaling men dækker naturligvis transportomkostninger og lignende. Danmark 3.0-projektet er primært drevet af frivillige ildsjæle.

Læs mere om Danmark 3.0 og om DANSK IT.

Share |
Partnere:
DANSK IT har indgået et åbent samarbejde om Danmark 3.0 med Jyllands-Posten og Computerworld.