Så gør dog det rigtige for drengene

For nogle uger siden skrev socialdemokraterne Christine Antorini og Kirsten Brosbøl i Berlingske Tidende, at uddannelsessystemet skal gøre noget for drengene.

Det første på Antorini og Brosbøls dagsorden var, at “folkeskolen skal indrettes, så den også passer til drengene. Indfør helhedsskole, så leg og læring sker på kryds og tværs igennem dagen. Det er kunstigt, at vi har opdelt børnenes dag i en meget boglig skoledag og leg, sport, praktiske og håndværksprægede aktiviteter i fritidshjemsdagen.”

Så ved vi det: Drenge er nogle knaldperler, der ikke kan sidde stille og boge den. De vil i stedet hellere løbe rundt og hamre på søm, mens pigerne har det fint med at koncentrere sig om læring ved at læse bøger og diskutere med læreren i bløde vendinger.

De to kvinder, Antorini (cand.comm.) og Brosbøl (cand.scient.soc.), følger op med et forslag om at flytte “... flere grundforløb fra erhvervsskolerne ud som små afdelinger i de mindre byer. Er drengene først kommet i gang, vil de gerne rejse til en større by for at gennemføre hovedforløbet.” Drengene i udkantsdanmark skal altså ind i erhvervsskolerne snarere end gymnasium og universiteterne, som i stigende grad er blevet kvindernes domæner.

Nu skal man altid være forsigtig, når man som faggruppe eller køn forsøger at kloge sig på vegne af andre faggrupper og ikke mindst på vegne af det andet køn. Den forsigtighed fremgår ikke af deres indlæg, og forfatternes blinde vinkel for drenges evner lyser da også ud af teksten.

For ikke at gøre det for kompliceret, så lad mig i dette indlæg forblive i stereotyperne, som indlægget i Berlingske så flittigt bruger. Antorini og Brosbøls argumentation bygger på en grundliggende misforståelse: At drenge godt kan lide at arbejde med praktik og håndværk, betyder ikke at de skal på erhvervsskoler! Det betyder i stedet, at drenge gerne vil se et formål med hvad de laver. Og de værdsætter, at der kommer synlige resultater og konkret feedback ud af anstrengelserne. Et lego-slot opfylder de betingelser - en gang “far, mor og børn” gør ikke.

Drenge har en skaberkraft, elsker at konkurrere, nyder at optimere, og har et drive efter at udforske det ukendte og tage risici. Alle dyder, som driver samfundets teknologiske og vidensbaserede udvikling fremad, og som gør samfundet rigere. Alle dyder, som i et arbejdsliv belønnes med indflydelse og god løn, fordi de skaber værdi. En del drenge kommer ikke igennem skolen med appetit på videreuddannelse. Skyldes det mon, at de ikke kan bruge disse stærke sider i skolen? Måske er det relevant at spørge, hvor eksempelvis konkurrencen er blevet af i skolen. Hvor er muligheden for, uanset køn, at vinde i venskabelig kappstrid over de andre i klassen eller med de andre klasser?

Nu er det mange år siden for mit vedkommende, men jeg husker dog, at der var en slags kappestrid. Det var imidlertid en godt skjult, intrigerende og perfid understrøm, som lå uden for mit og andre drenges interessefelt og som var i al væsentlighed pigernes domæne. Faglige relevant, åben kappestrid og konkurrence indgik derimod ikke i skolens pædagogiske arsenal, hvilket er uheldigt, når nu det er så motiverende for drenge.

Og hvad med at skabe og udforske? Her taler jeg ikke om at lave papmache-figurer i formning eller en staldlygte i sløjd, men at indlære svært stof gennem eksperimenter, spil og udforskning snarere end via læsning og snak. I stedet for bøger, kunne vi bruge uddannelsessoftware. Indlærings-spil i undervisningen ville skabe en ny angrebsvinkel til vidensopbygning og kunne også åbne en inciterende konkurrence mellem klassekammeraterne.

Hvis vi skal ændre på skolen, så skal det ikke være ved at nedprioritere de svære, boglige fag og at tilgodese drengene ved at tilbyde “sport, praktiske og håndværksprægede aktiviteter“. Høj faglighed vil også fremover i væsentlighed skulle tilegnes gennem hårdt arbejde med stoffet, via læsning eller faciliteret af interaktiv teknologi.

Mit håb for skolen er, at folkeskolen vil understøtte drengenes udfoldelsesmuligheder inden for de tunge fag stimuleres ved at tilrettelægge undervisningen efter drengenes stærke sider.