Myndighederne skal sikre borgerne imod monopoldannelser
Som borger i Danmark og bruger af internettet, har jeg stadig en opfattelse af internettet som noget der minder om "Det Vilde Vesten". Store firmaer som Microsoft og Google har fået alt for frie hænder til at sætte den frie konkurrence ud af spil.
Et monopol er kun gavnligt for den har monopolet, se blot på de enorme summer Microsoft og Google har indtjent. Som bruger bliver mine muligheder begrænset fordi de fleste alternativer simpelthen bliver udkonkureret.
Et monopol indenfor it/internettet får desuden en magt der bliver mere og mere bekymrende, efterhånden som folks private liv i stadig højere grad foregår på internettet. Jeg tænker f.eks. på netbank, korrespondance med offentlige myndigheder, private e-mails etc.
Når et frima vokser sig så stort som Google er i færd med, bliver det stadig vanskeligere for myndighederne at kontrollere hvad de indsamler af oplysninger om brugerne og hvad disse oplysninger bliver brugt til.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste kommentarer
- Jacques Fresco er et stort
28 weeks 4 days siden - Debatten er afgjort - Danmark skal være et B-Land
45 weeks 2 days siden - Teknologirådets anbefalinger klar omkring 1. februar
1 year 20 weeks siden - Selvmodsigende
1 year 20 weeks siden - Demokrati 2.0
1 year 20 weeks siden - Hvorfor ødelægger Finansministeriet konkurrenceevnen?
1 year 24 weeks siden - Forkerte præmisser?
1 year 25 weeks siden - Dårlig digitalisering i konflikt med lovgivningen
1 year 25 weeks siden - Datajournalistikkens guldalder
1 year 28 weeks siden - Den operationelle forskel - forebyggelse eller symptombehandling
1 year 28 weeks siden
Seneste blogindlæg
- Sådan får Danmark digitale superkræfter
- Mindset frem for teknologi
- Vil du være med til at skrive om Danmark som d-land?
- Gør hele Danmark til én valgkreds
- Hvem får magten når demokratiet bliver digitalt?
- Debatten om d-land er kun lige begyndt
- Gaver, min skat og små sko - et bud på "man-on-the-moon"
- Danmarks digitale potentiale
- Hvad skal Danmarks digitale ”man on the moon”-projekt være?
- Hvilke digitale fundamenter er de vigtigste?
Seneste drømme
- En kritik af offentlig ledelse i digitaliseringssammenhænge
- Digitalt dannelsesaspekt i regeringens oplæg??
- Kreativ destruktiv nedbryder modsætninger
- implementering af en bedre måde til at få feedback og engagere borgerne
- Unge tager ordet om internettets fremtid!
- Facebook politik
- ”Crowdsourcing” i uddannelserne
- Lederskab
Log ind
Arkiv
- juli 2010 (7)
- august 2010 (10)
- september 2010 (15)
- oktober 2010 (9)
- november 2010 (7)
- december 2010 (1)
- februar 2011 (7)
- marts 2011 (1)
- april 2011 (1)
- august 2011 (2)

Henning.
Jeg er helt enig - den demokratiske stats raison d'etre over alt andet, og reelt måske ENESTE berettigelse, er at forhindre magtkoncentration af enhver art. Fordi magt korrumperer (koncentrerer fokus på egeninteresser på bekostning af andre) og ineffektiviserer (ignorerer de akkumulerende uhensigtsmæssigheder og blokerer for fornyelse).
Du nævner Google som netop har demonstreret en decideret destabiliserende effekt via deres magtakkumulation baseret på monopolisering af adfærds- og andre persondata trukket af netværkseffekterne, samt en voldsomt markedsundergravende effekt baseret på misbrug af disse data uden for den sammenhæng, de vedrører. Se f.eks.
http://precursorblog.com/content/why-privacy-is-antitrust-issue-why-goog...
2 aspekter som man skal tage med i denne diskussion
a) Det primære, kritiske og reelt eneste middel som KAN genskabe/bevare de demokratiske og markedsbaserede principper som vi er kritisk afhængige af er en kombination af TRANSAKTIONSISOLERING (så magt ikke KAN akkumuleres eller misbruges) OG ÅBNE INTERFACES (så innovation i konkurrence kan trække effektivisering og opbygning af velstand over tid).
b) STATEN er i denne sammenhæng det værste monopol og kilde til det største og akkumulerende ressourcespilde. Vi skal ikke spørge ideologisk "stat eller virksomhed", men "borger eller planøkonomi". Og vi skal ikke spørger HVEM, men HVORDAN den enkelte kunde (borger eller virksomhed) BÅDE kan trække fornyelse OG isolere transaktioner mod stadig mere aggressive "monopoler".
Danmark lider i ekstrem grad af fornægtelse og blindhed overfor hele det institutionelle beslutningssystems iboende (fejl)antagelser som netop forværrer disse problemstillinger. Ser man på Digitaliseringsstrategien så bygger den netop på antagelsen om at monopol er godt og at monopoler kan "styres" - jf. hele nem-konstruktionen og navnlig eDag3 som er en stor skadelig monopolisering. Den holdning finder du kun indenfor monopoler - fordi man ikke mærker skaden, men kun snylter på magtkoncentrationen.
Udfordringen - som jeg ser det - er at de fleste deltagere i beslutningsprocessen selv er "korrumperet", dvs. ikke har primær interesse i et godt resultatet for samfundet, men har ladet sig "købe" af monopolet til primært at varetage monopolets interesse. Sådanne systemer er blevet ustabile.
Dette gælder både Microsofts og Googles fødekanaler, men i endnu højere grad statsmonopolets "medløbere". F.eks. en konsulentvirksomhed bliver ikke betalt efter om løsningen gavner samfundet, men efter om den gavner køberen som i Danmark oftest er et næsten-monopol.
Vi kan formulere det generelt sådan at de demokratiske checks & balances i Danmark er alt for svage - man kan ikke overlade monopoler til sig selv.
Hvis "køberen" i staten ØNSKER monopol og ingen kræfter modvirker dette, så får vi et ustabilt system som langsomt vil bryde sammen og blive stadigt mere ineffektivt relativt til omgivelserne - og det er PRÆCIS den fælde Danmark er røget i og hovedårsagen til Danmarks økonomiske deroute over mange år.
Problemet er godt eksemplificeret med den - efter min opfattelse - ubegrundede opbakning bag NemId og eDag3 som - igen i min opfattelse - reelt primært kan henføres til ønsket om at tvinge handling igennem (og dermed it-budgetter) og næsten slet ikke begrundes med saglige begrundelse for hvorfor vi skal have disse stærke monopoleffekter. Det store problem er ikke kun at disse tiltag så godt som altid er dårlige løsninger vurderet i sig selv, men at de skaber LEGACY ved at hardkode alle andre op mod dem dvs. gør det stadigt sværere at innovere og forny i konkurrence.
Enhver civilisation bryder sammen, når antagelsen om dens styrker er blevet kilden til dens svagheder. F.eks. antagelsen om den "neutrale" embedsmand som laver "fælles" og "lighedsskabende" tiltag i samfundets interesse.
Der er masser af dygtige ansatte i den offentlige sektor som ærligt går på arbejde for at yde deres bedste i "samfundets" interesse - INGEN DÆMONISERING af den enkelte offentligt ansatte -problemet er organiseringen og succeskriterierne som fremmer og socialiserer monopoltænkning. Det fører til en paranoiaretorik som favoriserer kotnrol med "trusler" mod staten 1000 gange højere end forebyggelse.
Som aktuelt eksempel er SKATs ekstreme tiltag om at ville have total adgang til at kopiere virksomheders databaser - en tendens som har ramt private gennem mange års umynddiggørelse som betyder at borgerne i dag er totalt blotlagte overfor statensmagtudøvelse og planøkonoiske diktater. Den slags overgreb sælges altid på fjendebilleder med lille sandsynlighed og påstande om at man kan "stole" på monopolet uden blik for de stadigt stærkere samfundsdestruktive konsekvenser.
Næ - selvom man nemt kan finde mange eksempler på it-katastrofer EFTER udbuddet, så er faktum at det er processen INDEN udbuddet som ikke fungerer. Alene tanken om sekventielle monopoler er samfundsdestruktiv fordi den kun ser på pris, men ikke evner at inddrage pris/kvalitet og navnlig ikke kontinuert fornyelse og tilpasning over tid. Alene hele den paranoide kontrol og overvågning udgør et enormt ressourcespild og blokerer for både sikring og fornyelse.
Business cases er baseret på cherry-picking og oppustede forventninger som aldrig realiseres fordi man ikke indregner de enorme og akkumulerende følgeomkostninger. I økonomisk terminologi er der meget ofte tale om negative eksternaliteter - enhver positiv effekt overgås som regel af endnu større påtvungne negative effekter et andet sted i økonomien
"Konkurrencepræget dialog" drejer sig desværre mest om hvordan man optimerer monopolets interesse - ikke om hvordan man gavner samfundet og sikrer konkurrence og innovation.
Vi kan tale om gode eksempler på konkrete tiltag i bunden. Vi kan tale om kritikaliteten af ÅBNE interfaces og rum for Behovsdreven (runtime ikke udviklingstime) Innovation. Men i sidste ende er Danmarks hovedproblem selve selvopfattelsen af at det offentlige system ikke kan begå fejl og derfor begår dem på stribe i stadigt større omfang i form af disse "quick fix" monopoliseringstiltag hvorefter de har fastlåst endnu et område og bidraget til yderligere svækkelse af Danmarks fornyelses- og konkurrenceevne.
Og de er før vi adresserer problemet af at denne monopoliseringstendens nu også eksporteres til den private sektor som i dag er er domineret af meget stærke monopoliserings/kartelstrukturer som igen udnytter at statens paranoia (terrorpolitiken) blotlægger forbrugerne for datamisbrugere som Google der underminerer Danmarks konkurrenceevne.