Har vi behov for en national sky?

I mandagens (4/10-2010) udgave af Berlignske Business have jeg et Dagens Synspunkt, hvor jeg opfordre til en debat om hvordan vi som samfund bør håndtere en ny kritisk infrastruktur som cloud-computing. Jeg har kopieret synspunktet ind nedenfor og ser frem til debat om disse overvejelser.

Afhængigheden af cloud-computing vokser i takt med behovet for en muskelsvulmende infrastruktur til at danne ramme om det gigantiske netværk. Derfor er der også behov for en debat om, hvorvidt det kun er udenlandske spillere, der skal løfte opgaven og høste frugten, eller om ikke der også bør oprettes en computersky i dansk regi.

Indtil slutningen af det 19. århundrede brugte mange fabrikker vandkraft til at drive deres maskiner. Energien kom fra en enkelt kilde (vandmøllen), som var forbundet til et komplekst system af tandhjul og trisser, der fordelte kraften til de enkelte maskiner.

Da de første elektriske generatorer blev tilgængelige, valgte de fleste fabrikker at bruge dem frem for vandmøllen til at drive det eksisterende system. Mere fremsynede fabrikanter forstod, at den store fordel ved elektricitet er, at det er let at distribuere, hvorfor der opstod store centrale el-kraftværker, der leverede billig elektricitet. Disse startede en kæde-reaktion, som gav os den moderne verden, vi kender i dag.

Den samme udvikling er ved at ske med computerkraft. Hidtil har hver virksomhed og borger haft deres egen "computergeneratorer", men de faldende priser på IT og Internettets allestedsnærværende natur medfører, at computerkraft er på vej til at blive en del af samfundets infrastruktur via verdensomspændende computerkraftværker. Computerkraft bliver derfor at betragte som en infrastrukturkomponent på linje med jernbaner, elektricitet, telefon og vand.

Computerkraft leveret »fra et stik i væggen«, betegnes som cloud-computing, hvor betegnelsen cloud skyldes, at Internettet i illustrationer ofte afbildes som en sky.

I Danmark, og mange andre lande, som vi sammenligner os med, har man typisk reageret på behovet for infrastruktur ved at opbygge offentlige selskaber f.eks. DSB, KTAS, NESA og SAS. De sikrede, at samfundsgodet blev tilgængeligt for alle. Efterhånden som infrastrukturen er blevet fast forankret i samfundet, har kapitalismen fået friere adgang gennem privatiseringen af flere af disse offentlige selskaber. Stadig har man f.eks. ved mobillicenser bibeholdt en vis offentlig kontrol af infrastrukturen.

Det danske samfunds afhængighed af cloud-computing vil kun vokse, både fordi det nuværende Internets brugsmønster stiger konstant. Men også fordi det næste skridt i Internettets udvikling er en gradvis udvikling fra at være et netværk af indbyrdes forbundne computere til at være et netværk af indbyrdes forbundne ting (f.eks. bøger, biler, elektriske apparater og fødevarer) og dermed skabe et tingenes internet.

Sundhedsovervågningssystemer til det stigende antal ældre; internetforbundne træer som hjælp til at bekæmpe skovrydning; internetforbundne biler, som mindsker trafikkøer osv. Den indbyrdes forbindelse mellem fysiske ting vil kun forstærke den dybtgående virkning, som den storstilede kommunikation via nettet allerede har på samfundet.

De kommende leverandører af computerkraft i skyen til borgere, mindre virksomheder og ting, vil via Internettet kunne fordele sine investeringer i gigantiske computercentre ud over geografi, tidszoner og milliarder af brugere - derfor vil stordriftsfordele være et afgørende konkurrenceparameter. Det betyder, at der kun vil være få globale leverandører af computerkraft, hvorfor den kommende rygrad i det danske samfund vil være fuldstændig udenfor det danske samfunds kontrol og alene bero på selskaber placeret i f.eks. USA, Kina og Indien.

Der bør startes en debat om, hvorvidt det er ansvarligt at basere en infrastruktur, der får lige så vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser som el-værkerne fik, alene på udenlandske virksomheder eller om der bør oprettes en national computer-sky, som sikrer en vis leverancesikkerhed og kontrol med den kommende kritiske rygrad i det danske samfunds infrastruktur!