Google-generationen er kommet på universitetet
MetroXpress skriver i dag om stigende eksamenssnyd på landets universiteter. Det er den såkaldte Google-generation, der står bag snyderiet med omfattende afskrift af andres ord. Google-generationen består af dem, der er ”vokset op med fildeling, Wikipedia og links mellem forskellige hjemmesider”.
Prodekan Sven Bislev fra Copenhagen Business School siger: ”Der er sket et skred i de studerendes opfattelse af originalitet, fordi de hele tiden bruger digitale kilder, som let kan klippes ind. Men som universitet kan vi ikke leve med, at præstationerne er hentet fra internettet – det går ud over ægtheden af vores eksamensbevis.” Universiteterne svarer således igen med antiplagieringssoftware og skærpede sanktioner over for de studerende, der skriver af uden at bruge citationstegn og kildehenvisninger.
Men hvad er de langsigtede perspektiver i denne sag? Umiddelbart ser det ud til, at vi kan forvente en langvarig oprustning, hvor studerende på den ene side bliver bedre og bedre til at snyde, mens universiteterne på den anden side forsøger at følge efter med software, der kan opdage snyderiet. Måske er der alternativer, som er mere frugtbare for alle parter? Det er ikke for på nogen måde at forsvare snyd, men måske er det på tide at overveje, om dagens eksamensformer er tidssvarende i en verden, hvor al relevant viden kan findes med et par klik – hvis man vel at mærke forstår at sortere relevant fra irrelevant viden.
Kan vi tage teknologien aktivt i brug til at skabe bedre læringsmetoder – og bedre eksamensformer – som mikser behovene og forudsætningerne hos studerende, uddannelsesinstitutioner og ikke mindst i erhvervslivet, som skal aftage kandidaterne?
Måske er der inspiration at hente hos Bill Gates, når han iflg. TechCrunch siger, at videregående uddannelser om fem år vil være langt mindre stedbaserede end i dag, og at vi vil finde de bedste forelæsninger gratis online.
- Anders Sparre's blog
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste kommentarer
- Jacques Fresco er et stort
28 weeks 4 days siden - Debatten er afgjort - Danmark skal være et B-Land
45 weeks 2 days siden - Teknologirådets anbefalinger klar omkring 1. februar
1 year 20 weeks siden - Selvmodsigende
1 year 20 weeks siden - Demokrati 2.0
1 year 20 weeks siden - Hvorfor ødelægger Finansministeriet konkurrenceevnen?
1 year 24 weeks siden - Forkerte præmisser?
1 year 25 weeks siden - Dårlig digitalisering i konflikt med lovgivningen
1 year 25 weeks siden - Datajournalistikkens guldalder
1 year 28 weeks siden - Den operationelle forskel - forebyggelse eller symptombehandling
1 year 28 weeks siden
Seneste blogindlæg
- Sådan får Danmark digitale superkræfter
- Mindset frem for teknologi
- Vil du være med til at skrive om Danmark som d-land?
- Gør hele Danmark til én valgkreds
- Hvem får magten når demokratiet bliver digitalt?
- Debatten om d-land er kun lige begyndt
- Gaver, min skat og små sko - et bud på "man-on-the-moon"
- Danmarks digitale potentiale
- Hvad skal Danmarks digitale ”man on the moon”-projekt være?
- Hvilke digitale fundamenter er de vigtigste?
Seneste drømme
- En kritik af offentlig ledelse i digitaliseringssammenhænge
- Digitalt dannelsesaspekt i regeringens oplæg??
- Kreativ destruktiv nedbryder modsætninger
- implementering af en bedre måde til at få feedback og engagere borgerne
- Unge tager ordet om internettets fremtid!
- Facebook politik
- ”Crowdsourcing” i uddannelserne
- Lederskab
Log ind
Arkiv
- juli 2010 (7)
- august 2010 (10)
- september 2010 (15)
- oktober 2010 (9)
- november 2010 (7)
- december 2010 (1)
- februar 2011 (7)
- marts 2011 (1)
- april 2011 (1)
- august 2011 (2)

Kommentarer
Er tiden løbet fra "the Age of Paper"?
Våbenkapløbet mellem snydere og kontrollanter må ganske rigtigt forventes at forsætte i det uendelige, lige som kapløbet mellem hackere og antivirus-programmer.
Omkostningen ved at snyde og sandsynligheden for at blive opdaget kan fortsat holdes på et niveau, hvor de fleste afskrækkes. Eksamen og prøver kan ligeledes holdes i former, der gør snyderi sværere, nemlig fysisk fremmøde uden hjælpemidler eller blot med bøger eller fastlåste terminaler.
Men spørgsmålet er, som Anders skriver, om det er vejen frem. Vi ønsker jo fjernundervisning for at frigøre os fra de fysiske bindinger. Vi ønsker de seneste indlærings-midler i stedet for bøger. Hvor vi tidligere fik forelæsninger af den klogeste på det lokale parnas, vil vi fremover hellere have dem af den klogeste på sit felt, globalt set.
Situationen kan betragtes fra to vinkler: Den ene er at ville sikre at den studerende har fået tilegnet sig den viden og den metode, et givet kursus skulle bibringe. Her kommer ovenstående våbenkapløb på tale som en nødvendighed.
Den anden vinkel er, om fremtidens ”google-arbejdsgivere” fortsat vil efterspørge studerende, der har tilegnet sig viden på den klassiske vis, altså ved hårdt arbejde, opbygning af en indre forståelse og refleksion over stoffet.
David Weinburger har i debatbogen State of the eUnion (http://21gov.net/) kategoriseret den type viden som hørende til ”the Age of Paper” – en tidsalder der nu er ved at ophøre. I stedet har vi ”the Age of Links” hvor viden ikke ender med en bog, men altid kan undersøges dybere og videre.
Ved flere lejligheder har vi da også hørt om, at arbejdsgivere ikke hyrer individet, men går efter at kunne trække på hele hans eller hendes netværk. Altså at den rigtige til jobbet ikke nødvendigvis selv kender svaret, men kan skaffe et godt svar på ingen tid.
Måske er det netop eksamensopgaverne, der kommer til debat. Frem for en typisk opgave, hvor man skal sammenholde to teorier og diskutere fordele og ulemper, kunne det være relevant med en opgave, hvor det gjaldt om afdække og referere hvad tilhængere og modstandere af teorierne havde af argumenter, og hvad deres respektive street-credibility er. På sin vis er det en mere kompleks og diffus opgave og dermed svær og værd at beherske.
Tror jeg selv på at, det er en mere værdifuld egenskab? Egentlig ikke, men hey, jeg er jo også med mine +40 år tættere på det grå guld og ”the Age of Paper” end på fremtidens generationer.