Gør hele Danmark til én valgkreds
(Bragt som debatindlæg i Politiken søndag den 21. august 2011.)
De nye medier giver os mulighed for at få reelle landspolitikere.
Blogs, Facebook, Twitter og andre nye kommunikationsplatforme har givet politikere og borgere helt nye muligheder for at kommunikere med hinanden. Det er her-og-nu, det er flervejs, og det er uden redaktører som mellemled. Og ikke mindst er det uafhængigt af, hvor i landet de enkelte borgere og politikere befinder sig.
Det er altså en helt anden verden, end da forsamlingshuset, vælgerforeningsmødet og lokalavisen var de typiske mødesteder.
En MF’er fra Nordjylland, som er fast blogger i Berlingske, får kommentarer fra læsere i hele landet, mens en MF’er fra Falster har Twitter-followers i hele landet. Samtidig kan en borger på Fyn, som brænder for dyrevelfærd eller afskaffelse af EU-forbehold, gå i dialog med lige netop de politikere, der har samme interesser, uanset hvor i landet, de er valgt. Det er sagerne og interesserne – frem for geografi – der skaber forbindelserne.
Måske er det tid til at overveje at gøre hele Danmark til én folketingsvalgkreds, så vi som vælgere får et større udvalg af kandidater og kan stemme på lige netop dem, vi har størst tillid til vil repræsentere vores synspunkter. Det må alt andet lige give mulighed for en mere ”ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne”, som det hedder i Grundloven.
Danmark er et lille land – og teknologien kan siges at have gjort landet endnu mindre – så det er ikke længere noget problem for politikerne at pleje kontakten med baglandet, selv om baglandet er spredt ud over hele landet.
Mister vi den lokale forankring? Tjae, spørgsmålet er vel, hvor stor den lokale forankring er i dag, hvor mange partier praktiserer en mere eller mindre central tildeling af valgkredse til lovende kandidater. Og ønsker vi i det hele taget, at Folketingets medlemmer skal varetage snævre lokalpolitiske interesser? Måske var det bedre med politikere, som interesserede sig for ”udkantsdagsordenen” på tværs af hele landet.
Den teknologiske udvikling har givet os nye muligheder for at redefinere vores demokratiske system. At gøre Danmark til én stor valgkreds er blot en af dem.
På det offentlige debatmøde ”Demokratiet i d-land” sætter DANSK IT's Danmark 3.0-projekt fokus på de nye muligheder, digitaliseringen giver demokratiet. Det foregår i Landstingssalen på Christiansborg den 31. august.
- Anders Sparre's blog
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste blogindlæg
- Sådan får Danmark digitale superkræfter
- Mindset frem for teknologi
- Vil du være med til at skrive om Danmark som d-land?
- Gør hele Danmark til én valgkreds
- Hvem får magten når demokratiet bliver digitalt?
- Debatten om d-land er kun lige begyndt
- Gaver, min skat og små sko - et bud på "man-on-the-moon"
- Danmarks digitale potentiale
- Hvad skal Danmarks digitale ”man on the moon”-projekt være?
- Hvilke digitale fundamenter er de vigtigste?
Seneste drømme
- En kritik af offentlig ledelse i digitaliseringssammenhænge
- Digitalt dannelsesaspekt i regeringens oplæg??
- Kreativ destruktiv nedbryder modsætninger
- implementering af en bedre måde til at få feedback og engagere borgerne
- Unge tager ordet om internettets fremtid!
- Facebook politik
- ”Crowdsourcing” i uddannelserne
- Lederskab
Log ind
Arkiv
- juli 2010 (7)
- august 2010 (10)
- september 2010 (15)
- oktober 2010 (9)
- november 2010 (7)
- december 2010 (1)
- februar 2011 (7)
- marts 2011 (1)
- april 2011 (1)
- august 2011 (2)

Seneste kommentarer
16 weeks 1 dag siden
32 weeks 6 days siden
1 year 7 weeks siden
1 year 8 weeks siden
1 year 8 weeks siden
1 year 12 weeks siden
1 year 12 weeks siden
1 year 12 weeks siden
1 year 15 weeks siden
1 year 15 weeks siden