I en klumme i dagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten langer jeg ud efter Datatilsynet. Primært fordi det lovgivningsgrundlag, de arbejder ud fra, er forældet. Persondataloven er fra år 2000, men baseret på et EU-direktiv fra 1995. Lang tid før internettet blev globalt og de sociale netværk udbredte. Dermed er mange af de store, globale trusler mod vores private data slet ikke håndteret af Datatilsynet.

Der er et nyt direktiv på vej, men der kommer til at gå mange år før det har udmøntet sig i dansk lovgivning.

I mellemtiden er vi så afhængige af, at Datatilsynet agerer smidigt i forhold til den nye virkelighed. Skal man konkludere ud fra deres forbud mod huske-SMSer i foråret, er der ikke meget håb. Men heldigvis fik Datarådet dem på andre tanker.

På min blog har jeg skrevet et resume af klummen, og opfordret til debat om Datatilsynets fremtid: http://blogs.jp.dk/it-bossen/2010/11/23/er-tiden-l%C3%B8bet-fra-datatils...

Du er mere end velkommen til at deltage i debatten!

Jeg har fornøjelsen at undervise et hold studerende på Masters' niveu i e-Government, og som naturligt element i øvelserne har jeg bedt dem om at give input til Danmark 3.0 tænketanken, og de kom med 4 forslag, hvoraf jeg her har fornøjelsen at viderebringe de 3 første. Det sidste forslag er et meget stort emne, der handler om Kompetencer, så den tar vi ved en senere lejlighed. mvh: Søren Duus Østergaard, ekstern lektor, ITU:

1. Forslag om at etablere en særlig servicekanal for de 10-15% af borgerne, der ikke har mulighed for eller tilgang til at blive betjent via digitale medier. 


Problem:
 De øgede anvendelser af IT baserede værktøjer til dataudveksling med borgerne møder en tungtvejende kritik ved den manglende service til befolkningssegmenter med svage læse og IT-færdigheder.
 En dobbelt forvaltningspraksis - dvs både udvikling og drift af stærke IT-løsninger og drift af betjente funktioner - betyder at optimeringsgevinsterne alligevel svækkes, da vi også i D-land vil have en 'restgruppe'. Den skal vi gøre noget ved!

Væsentlighed: KL har opgjort udgiften ved personlig henvendelse:

Vi har i mange år talt om 'informationssamfundet' nærmest som synonym for det vi i Danmark 3.0 tænketanken har kaldt 'D-Land' – men vi kan nu se, at vi er på tærsklen til noget helt nyt, som rummer langt mere end 'information', nemlig et samfund som i stadig højere grad beskæftiger sig med viden.

Den største forskel er nok ikke så meget i selve adgangen til digitale data og informationer, som i den måde, de anvendes på, og den måde de indgår i et nyt tankesæt. For medens IKT i informationssamfundet er travlt optaget af at samle beskrivelser sammen af det, der ER og af det, der ER sket, så går videnssamfundet ud på at indsamle, evaluere, vurdere og prognosticere med det klare formål at styre vores fremtid. Tænk på lægevidenskaben, der traditionelt har beskæftiget sig med at diagnosticere en eksisterende sygdom for derefter at behandle den. Nu taler vi om forebyggende sundhedsbehandling, flytter fokus til at ændre livsstil – og nogle taler om aktivt at benytte viden om gener til at kunne forudsige mulige, fremtidige sygdomme for det enkelte individ.

- Digitale skaberkompetencer handler om at kunne skabe forandring i samfundet og i den enkelte virksomhed. Det handler også om at skabe fx kommunikation og produkter ved hjælp af it. Det forklarer IT-Universitetets rektor, Mads Tofte, i dette interview med Dan Bjerring fra JP TV.

Læs også Computerworlds artikel Opråb fra it-rektoren: Demokratiet er truet.