Digitalt dannelsesaspekt i regeringens oplæg??

Fem projektansøgere ventede i slutningen af november måned spændt på et svar fra finansministeriet i forbindelse med ansøgning om ABT-midler. Men trods opfordringer til grundskoleområdet om at få lavet et ansøgningsgrundlag, så slap ingen af ansøgningerne umiddelbart gennem nåleøjet. Alle ansøgere har dog fået en ekstra chance for at revidere ansøgningsgrundlaget og så forsøge sig på ny. Hvad den reelle årsag til afvisning er jeg ikke bekendt med, men umiddelbart efter udmeldingerne om at grundskoleansøgningerne ikke kom i betragtning så regeringens Udspil til en bedre folkeskole dagens lys. Udspillet indeholder et afsnit om strategi for anvendelse af it i folkeskolen, men trods udgivelse af faghæfte 47 og 48 tidligere på året, hvor det digitale dannelsesperspektiv er i fokus, så det næsten umuligt at får øje på i regeringens udspil. Hovedingredienserne er:

·         Opbygning af infrastruktur hvor bl.a. elevernes eget it-udstyr bringes i spil

·         500 millioner fra ABT fonden bruges til udrulning af it-baserede læremidler

·         Digitale demonstrationsskoler

Danmarks it-vejlederforening har ved flere lejligheder peget på, at den væsentligste forudsætning for at få it implementeret er, at kommunerne får etableret den nødvendige infrastruktur. Tilvejebringelse af infrastruktur må ikke længere være en uløselig udfordring for den enkelte skole, men en forudsætning alle tager for givet. Så kan elevernes egne mobiltelefoner, spilkonsoller og computere for alvor komme i spil, for de elever, der ønsker at benytte deres digitale penalhus efter behov. Så som første indsats er beskrevet, så har det fuld opbakning herfra.

Jeg deler ikke Det Digitale Råds optimisme for, at massiv satsning på it, nødvendigvis vil være arbejdstidsbesparende. Historien har vist at mange års snak og ønske om et papirløst samfund på ingen måde er blevet realiseret. Vi må dog i disse nedskæringstider, hvor kommuner afskediger mange lærere være åbne for at kigge positivt på andre måder at organisere læringsscenarier på. Mange undervisningsaktiviteter, der især fokusret på færdighedsindlæring kan uden tvivl omlægges til aktiviteter knyttet til massiv it-anvendelse og reduceret lærerdeltagelse. Eksempelvis vil træning til prøver og tests, hvor tilbud som geografitjek, biologitjek og naturfagstjek er bud på ressourcer, være bud på aktiviteter  hvor elever samles til stordrift uden afhængighed af mange lærerressourcer. Et læringsscenarium der i overvejende grad knytter sig til klassisk betinget indlæring af veldefinerede færdigheder. Men har vi råd til at blive ved med at tro på at fremtidens medarbejdere på arbejdsmarkedet skal løse fremtidens problemstillinger med fortidens færdigheder, arbejdsmetoder og læringssyn? Jeg håber at både regering, og skolens aktører vil stå sammen om at fremtidens skole bygger på en forudsætning på, hvor kreativitet, problemløsning, faglighed, dialog og samarbejde skal være nøglekompetencer for elevens læring. Jeg nærer et spinket håb til at finansministeriets afvisning af de fem ansøgninger med efterfølgende overflytning af ABT midler til et samlet uddannelses politisk udspil skal ses som et synligt tegn på at fremtidige ansøgninger også skal knyttes an til en pædagogisk vision

Et andet aspekt er min fornemmelse for, at der med vendingen it-baserede læremidler peges på ITIF-produkterne, som diverse forlag fik midler stillet til rådighed for at udvikle, men hvor afsætning til skolerne har svigtet. Mon vi kommer til at opleve en tilskudsordning til køb af disse?

Digitale demonstrationsskoler har vi set i mange versioner. Enis-netværket er et bud på model. Andre steder har en skoles udvikling været initieret af forskningsmæssig tilknytning, tilskud eller øget mediebevågenhed. I alle tilfælde har der været tale om en øget bevågenhed udefra, og det virker næsten som naturlov, at en skole under disse omstændigheder må udvikle sig. Skolerne har heldigvis udviklet sig og ofte langt mere end det udefrakommende tilskud har berettiget til. Men jeg kan ikke se mange signaler for, at inspirationspotentialet har flyttet andre skoler i et omfang, der stå mål med investering i videndelingsaspekterne. Investering i udvikling betaler sig, men det flytter ikke nødvendigvis andre der passivt kigger med. Udvikling skal give mening for skolens ledelse, lærere og ikke mindst elever. I stedet for at investere i at skoler udvikler sig til udstillingslokaler, så vil jeg anbefale at midler i stedet for bruges til at tilføre skolerne et udviklingsmoment, så alle skoler hjælpes til at fremadrettede omstillingsprocesser ikke er noget vi kan beskue os til, men at det forudsætter en aktiv deltagelse, hvor det digitale dannelsesaspekt er i højsædet.

 
John Klesner
Formand Danmarks it-vejlederforening