Danmarks digitale potentiale

Godt gemt under den ophedede efterlønsdebat er Danmark ved at få en ny strategi for digitaliseringen af den offentlige sektor. De særligt interesserede vil have noteret sig en behjertet debat i regi af DANSK IT under overskriften: ”Danmark 3.0: Hvornår bliver Danmark et D-land?”. Initiativtagerne ser digitaliseringens forandringspotentiale som langt mere grundlæggende end bare at ”sætte strøm” til gamle dokumenter og papirgange på kommunekontoret.

I et nyt debatoplæg peger DANSK IT på at ”Staten bør udpege et sæt af nationale styrkepositioner, hvor Danmark ønsker at indtage en international digital førerposition og bør gennem regulering og lokale (offentlige) indkøb motivere et hurtigvoksende marked, markedsdrevet innovation med et højt konkurrenceniveau og et bredt udbud af løsninger inden for de valgte styrkepositioner.”

Tilsvarende anbefaling er kommet fra den såkaldte Højhastighedskomité, som har peget på at markedet og danskernes høje velstandsniveau har sikret en høj udbredelse af bredbåndsforbindelser, men at potentialet først forløses, når der kommer indhold, der kan matche infrastrukturen.

Og i den kommende uge (23. februar, red.) arrangerer Microsoft og BRFkredit en konference på Christiansborg med overskriften ”Digitale Færdigheder for Vækst og Velfærd”. Arrangørerne mener at vi kan øge beskæftigelse og vækst i Danmark igennem opkvalificering af digitale færdigheder.

Parallelt hermed forbereder regeringen altså sin strategi for digitaliseringen af den offentlige sektor for de kommende 4 år. Spørgsmålet er om røgsignalerne fra IT-tænkere, branche og eksperter slipper igennem til de relevante ministre. Man kan med nogen ret frygte endnu et kancelli-papir, som alene vil fokusere på, hvor den næste effektiviseringspromille kan opnås ved at ”sætte strøm til papir”. Elektroniske indberetningsløsninger er i sagens natur relevante og vigtige. Men skal strategien bidrage til mere end blot marginale budgetforbedringer i den offentlige sektor, skal fokus være større.

Den nye digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor bør ses som motoren i et digitalt dansk væksteventyr. Et lærerigt eksempel er sagaen om den elektroniske patientjournal. I mine øjne en eksemplarisk IT-politisk beslutning, som blev truffet under SR-regeringen. Alle senge skulle dækkes af e-journaler. Med et slag skabte staten et marked for Sundheds-IT i Danmark, som i dag faktisk er en styrkeposition, selvom projektet har fået megen delvis berettiget dårlig omtale undervejs. For selvfølgelig skulle man fra start have lagt en standard, så journaler fra forskellige leverandører kunne kommunikere sammen. Men den største forsyndelse var, at man ikke fra start havde fokus på det vækstpotentiale, der var i sundheds-it. I dag står blandt andet Region Midtjyllands leverandør Systematic klar til at sælge deres løsning til de mange lande, hvor man i sagens natur også vil digitalisere sundhedsvæsenet.

Projektet står som en case på både god og dårlig IT-politik. Markedet og den internationale styrkeposition blev skabt gennem offentlig regulering og via lokale indkøb i regionerne. Men det var ikke tænkt erhvervsstrategisk fra start, og det var en fejl.

Den nye strategi må altså have blik for samfundets bundlinje og ikke bare den offentlige. Skal vi ex., som Radikale Venstre har foreslået være det første land med intelligente el-målere i alle hjem? Det kræver regulering, men vil med statsgaranti give Danmark endnu en grøn og digital international førerposition med masser af indtægter og arbejdspladser i kølvandet.

Mulighederne er der. Danmark bør være verdens udviklingskontor for digitale løsninger. Men vi kommer ikke sovende til det. Den nationale IT-strategi kunne være det wake-up call, der er behov for.

(Red.: Morten Østergaard er it- og erhvervsordfører for Radikale Venstre. Indlægget har været bragt som klumme i ErhvervsBladet torsdag den 17. februar 2011.)