D-Land: Fra Informationssamfund til Videnssamfund

Vi har i mange år talt om 'informationssamfundet' nærmest som synonym for det vi i Danmark 3.0 tænketanken har kaldt 'D-Land' – men vi kan nu se, at vi er på tærsklen til noget helt nyt, som rummer langt mere end 'information', nemlig et samfund som i stadig højere grad beskæftiger sig med viden.

Den største forskel er nok ikke så meget i selve adgangen til digitale data og informationer, som i den måde, de anvendes på, og den måde de indgår i et nyt tankesæt. For medens IKT i informationssamfundet er travlt optaget af at samle beskrivelser sammen af det, der ER og af det, der ER sket, så går videnssamfundet ud på at indsamle, evaluere, vurdere og prognosticere med det klare formål at styre vores fremtid. Tænk på lægevidenskaben, der traditionelt har beskæftiget sig med at diagnosticere en eksisterende sygdom for derefter at behandle den. Nu taler vi om forebyggende sundhedsbehandling, flytter fokus til at ændre livsstil – og nogle taler om aktivt at benytte viden om gener til at kunne forudsige mulige, fremtidige sygdomme for det enkelte individ.

Der er klart etiske dilemmaer i dette: Hvor meget VIL vi vide om fremtiden, især om vores egne risici, men der et andet element, der i lige så høj grad kræver overvejelser og måske holdningsændringer: Fremtiden er nu en gang probabilistisk – de forudsigelser, vi gør, er behæftet med større eller mindre unøjagtigheder, som både politikere og enkeltpersoner må lære at forholde sig til. Når klimaforskere taler om jordens opvarmning som følge af CO2-udledning, er det også baseret på sandsynlighedsregning – men desværre for klimaskeptikerne, er sandsynligheden for sammenhænge til den menneskeskabte CO2 udledning så massiv, at en benægtelse vil have samme karakter, som at påstå at jorden er flad; det forhindrer så ikke, at man kan være mere eller mindre enig i hvilke problemstillinger, det er vigtigst for menneskeheden at tage hånd om først – politik bliver ikke mindre interessant, men mere interessant i et videnssamfund.

Hvordan tilvejebringer vi så viden? I næsten alle fagområder arbejder man i dag med generering af viden fra data og information: Landmanden kombinerer viden om jordbundens beskaffenhed på de enkelte dele af marken med viden om lokal meteorologi, så han kan dosere gødning langt mere finkornet og på de rigtige tidspunkter og samtidigt spare på udledning af kvælstof og optimere brug af fosfor, den næste mangelvare efter olie.

Det intelligente el-netværk forudsiger forbrug baseret på data og forecasts fra intelligente målere hos forbrugerne, sammenligner med forudsigelser om blæst og sol, tilstedeværelsen af organiske brændstoffer og sammenvejer med den dynamiske pris på det europæiske netværk for konstant at producere el i fornødent omfang og med de kraftværker, der er mest hensigtsmæssige.

Den intelligente bygning kender planerne for dens indbyggeres forbrug og ophold, sammenholder med vejr, vind, sol og optimerer afskærmning, udstråling, udluftning, belysning i lokaler, genanvendelse af regnvand.

Business Intelligens benyttes af virksomheder til at udvinde viden fra CRM systemer og kundernes forbrugsmønstre, herunder deres brug af internettjenester, og sammenstiller med konkurrentinformation, løbende viden om tilgang og priser af delfabrikata og råvarer i værdikæden, eksistensen af varelagre hos forhandlere og kan optimere produktion, distribution, prisfastsættelse, kvalitetsstyring.

Det intelligente arbejdsmarked er desværre pt en illusion – men som omtalt i en tidligere blog vil en langt større gennemsigtighed og et bedre defineret grundlag for den enkelte arbejdstagers reelle kompetencer i forhold til efterspurgt kompetence kunne medvirke til bedre målretning af kompetenceudvikling, målrettede kurser for at bringe ledige i arbejde, der matcher arbejdsgiveres behov og arbejdstagernes grundkompetencer.

Og med kompetencer er vi tilbage til den barriere, som i denne sammenhæng er den vigtigste for at realisere videnssamfundet: Vi mangler fokus på at uddanne elever, studerende, lærere, - og folk, der er i arbejde – i metoder og teknikker, herunder holistisk systemtænkning, og innovationsteknikker.

Man kan groft sige (jvfr Mac Mahon, Michael Peters et. al.) at de fundamentale vidensprocesser består i, at de der udfører dem, for det første har en klar viden om deres eget ugangspunkt, deres eget perspektiv, og derudover kan beherske følgende processer:

  • Observere, foretage nye eksperimenter og indhente erfaring fra resultatet hraf

  • Formulere koncepter og definere begreber

  • Opstille modeller og udlede teorier på basis heraf

  • Udføre en analyse af årsagssammenhænge

  • Kritisk analyse

  • Uddrage regler for anvendelse af analysen

  • Udarbejde kreative, praktiske anvendelser samt overføre viden til ny kontekst

I USA vil man herfra typisk foreslå, at man laver et sæt af standarder for de kompetencer, som skolebørn, lærere, studerende etc. skal have, således at det bliver muligt at måle, om uddannelsessystemet rent faktisk leverer folk med de pågældende kompetencer; men det er ikke hverken i overensstemmelse med dansk pædagogisk tradition eller for den sags skyld særligt hensigtsmæssigt at starte processen i et så bureaukratisk og langsommeligt perspektivt. Al den stund vi er i en rivende udvikling indenfor metoder, værktøjer og anvendelser, vil det være en dødfødt ide at gå efter at systematisere viden og kompetencer, der ændrer sig.

En konkret, dansk tilgang til at sætte pres på udvikling af kompetencer til brug i Videnssamfundets D-land vil være at få etableret et virtuelt center for Vidensprocesser og Vidensdannelse. Da hver enkelt fagområde på universiteter og for den sags skyld de forskningstunge, danske virksomheder som Novo, Novozymes, Grundfos, Danfoss, Vestas etc. alle sammen hver indenfor deres område har metoder og erfaringer med metoder spændende fra Statistiske modeller til Business Intelligence til grafisk fremstilling af informationsanalyse, så vil man med de rette incitamenter kunne opbygge et arsenal af metoder, som i samarbejde med Danmarks pædagogiske Universitet og faglærere på landets skoler passende kunne tilpasse og indbygge i bestående uddannelser – ikke bare i folkeskole og gymnasium, men også på tværs af universitetsinstitutter og virksomheder. Problemet består først og fremmest i at køre fri af forretningshemmeligheder og en ufrugtbar patentdefinition, for det jeg taler om er netop ikke produktspecifik men generaliseret viden om analysemodeller og -metoder.

Et virtuelt center for Vidensdannelse supporteret også af ITEK og de IT-tunge virksomheder og med tilstrækkeligt antal generalistforskere, der kan uddrage essensen af de tilbudte metoder og etablere faglige netværk, hvor de kan finde anvendelse udenfor det domæne, hvori de oprindeligt blev udviklet. Det er en del af min vision om fremtidens kompetenceudvikling.

Den anden del af visionen vedrører den offentlige sektors støtte til borgeren i Videnssamfundet.

Her kan vi tage udgangspunkt i Eurocities – The Knowledge Society Forum (Tidligere kendt som Telecities), der er en forening af de mest ICT-fremmelige byer i Europa (og ansøgerlande/EØS m.v.)

I Eurocities har man opstillet et charter for e-Citizens, som medlkemsbyerne næsten alle har tilsluttet sig. Her taler man om, at fremtidens e-Citizens har:

Ret til adgang til Internettet:

  • Enhver borger har ret til adgang til internettet gennem offentligt tilgængelige acces-punkter og fortrinsvis gennem bredbåndsforbindelser

  • Enhver borger skal garanteres sikkerhed og beskyttelse af personlige data, som bliver administreret gennem offentlige online tjenester

Ret til uddannelse og træning

  • Enhver borger har ret til at få adgang til de basale ICT færdigheder, der er nødvendige for at kunne udnytte offentlige services of informationer, der er tilgængelige via internettet

  • Enhver borger har ret til adgang til personlig assistance i forbindelse med adgang til offentlige tjenester og informationer via internettet

  • Enhver borger har ret til adgang til læringsplatforme for livslang læring og opkvalificeret uddannelse, så han kan drage fordele af alle til rådighed værende ressourcer, der genereres via ICT-faciliteter således at han kan tage aktiv del i videnssamfundet

Ret til adgang til online information

  • Enhver borger har ret til adgang til de data og den bedste kvalitet af den information, der indsamles af offentlige myndigheder

  • Enhver borger har ret til adgang til informationen uanset handicap

Ret til at deltage online i samfundsdebatten

  • Enhver borger skal sikres retten til at deltage via ICT platforme i den politiske beslutningsproces i hans eller hendes kommune

  • Enhver borger vil modtage feedback fra forvaltningen i forbindelse med deltagelse i offentlige høringer

Eurocities' charter støtter sig til den generelle EU strategi om at gøre alle offentlige data tilgængelige, såfremt de ikke direkte udgør en sikkerhedsmæssig risiko.

Og retten til uddannelse og livslang træning kan jo heller ikke ses isoleret som et krav til den enkelte by, men må ses som en generel forudsætning for at borgerne får mulighed for at tilegne sig de kompetencer, som jeg ovenfor efterlyste, og som er hele fundamentet under D-land som Videnssamfund.

Kommentarer

Hvilket "D" i D-Samfund ?

En direkte trussel er, at den naive forestilling om det elitære nirvana ved det totalt registersamkørte samfund fører til at ikke-legitime trækker hele samfundet skævt. Embedsfolk er gode til at finde på "proportionale" undskyldninger for yderligere datamisbrug, dvs. yderligere at blotlægge borgerne overfor interesserne.

"Enhver borger skal garanteres sikkerhed og beskyttelse af personlige data, som bliver administreret gennem offentlige online tjenester"

Det opfatter jeg som selvmodsigende.

Med cloud og den dybe integration af alle digitale funktioner bliver tingene sat helt på spidsen. Når vi digitalisere, så træffer vi værdivalg på godt og ondt.

Vi står overfor et afgørende valg

Forskellen er om borgerne kontrollerer data eller om staten (andre) kontrollerer data om borgerne som det digitale samfunds mest kritiske (magt)ressource.

1. Bruger vi it til at tvangstilpasse borgerne til stive og ufleksible centralistiske processer (1970ernes mainframeparadigme tilsat en anelse web 2.0) - den forældede model.

2. Eller bruger vi it til at understøtte borgerne i at tvinge processerne til at tilpasse sig de individuelle behov og bliver stadigt bedre til at levere bæredygtige og effektive løsninger på samfundets behov og problemer - den forædlende model.

Danmarks deroute kan efter min vurdering direkte henføres til bureaukratiets stædige og selvcentrerede fokusering på den forældede model.

Et velstruktureret d-samfund er fokuseret om grundprincippet om at borgeren har tilgang til og (ene)kontrol over alle borgerens egne data. Udover at det allerede er det legale grundprincip, så betyder det - digitalt understøttet - at borgeren også bidrage anonymt til tværgående analyser med langt flere detaljer end noget statsligt apparat vil kunne. Dvs. borgerkontrol kan give bedre analyser og dermed mere viden uden det dermed betyder at man går på kompromis med de helt grundliggende (rets-, sikkerheds- og markeds)principper.

Når staten kontrollerer data får du planøkonomisk ineffektivisering og system-centriske it-systemer. De gavner ikke samfundet og har erfaringsmæssigt ikke megen eksportpotentiale - præcis det problem som Danmark lider under.

Et demokratisk distribueret D-samfund er et samfund, hvor borgerne via deres frie valg samt kontrol med egne nøgler, data og ressourceprioritering kan tvinge processer til at tilpasses sig. Det er et samfund, hvor efterspørgslen dirigerer innovationen og tvinger økonomien til at effektiviseres i åben konkurrence.

Står D for Demokrati, Distribueret, Dysfunktionelt eller måske Diktatorisk?
Det kan ikke stå for digital uden at tage stilling - der er ingen neutralitet og den elitære model som har været forfulgt de sidste årtier spiller stadigt mere fallit.

Den operationelle forskel - forebyggelse eller symptombehandling

For at operationalisere problemstillingen, så taler Søren Duus om "forebyggende sundhedsbehandling" som noget der foregår på afstand som forskning og analyse.

Mindsettet er helt forkert. Forebyggende sundhedshandling er noget som foretages af den enkelte borger hver gang de handler - hver gang man vælger hvad man spiser, om man motionerer, ryger, drikker, arbejdsstilling, etc., etc. træffer man valg som dikrete påvirker og vedligeholder ens "raskhed".

Ingen elitær BI analyse KAN styre eller optimere denne process. Det vil altid være en process som skal ligge hos den enkelte borger selv.

Hvad betyder det for Business Intelligence?

a) Den PRIMÆRE analyse ligger hos borgeren selv, dvs. akkumuleret viden om handlinger og tilstandsmålinger (den specifikke borgers kropslige reaktioner som konsekvens af disse handlinger) skal akkumulere hos borgeren og under borgerens kontrol (ikke som adgang til en registersamkørt e-journal).

b) Den SEKUNDÆRE analyse består i DISTRIBUERET forskning, dvs. at man som forsker kan stille spørgsmål som kan distribueres ud til at alle borgere som så kan svare med inddragelse af alle parametre.

c) Resultaterne af den sekundære analyse føder så sammen med den primære historiske analyse i en fremskrivning som input til de aktive valg af handlinger.

Den forældede modelplanøkonomiske - som praktiseres i Danmark - fokuserer på b) men ignorerer at effekterne opstår i c) og forudsætter adgang til langt mere detaljerede informationer end man nogensinde kan eller må registersamkøre i a).

Med andre ord - hvis man ikke passer på men falder i fælden hvor man lader hensigten (forebyggelse) hellige midlet (registersamkøring for at føde BI), så FORVÆRRER man situationen (sundhedssektorens hastigt voksende belastning af samfundsøkonomien).

BI eller den forældede model af BI er en forværring af samfundsøkonomien, men en model som tager udgangspunkt i borgeren vil skabe forædling.

Vi skal tage udgangspunkt i den kompetente borger og at gøre borgerne mere kompetente. Finansiminsteriets digtaliseringsstrategi og hele denne forældede BI-betragtning er basalt set udtryk for en elitær planøkonomisk tilgang som vil skade samfundsøkonomien.

Danmark opnår IKKE forebyggelse og efffektivisering af at gøre borgeren transparant via stadigt mere invasiv registersamkøring, men ved at understøtte den kompetente borger og lade dem aktivt styre processen fremfor at placere dem som passive tilskuere på sygdomsfabrikker og som objekter for elitær analyse. Vi skal kort sagt den STIK MODSATTE VEJ - Finansministeriet har ryggen til fremtiden.

Share |
Partnere:
DANSK IT har indgået et åbent samarbejde om Danmark 3.0 med Jyllands-Posten og Computerworld.