Citizen Empowerment som forudsætning for en fri markedsdannelse

Ingen svar
Bruger er offline. Sidst set for 45 weeks 2 days siden. Offline
Indmeldt: 11. august 2010

Flere indlæg lefler for web 2.0 ud fra en udokumenteret antagelse af at det må være "vejen frem". Flere endda med ønske om at man skal tvinge en sådan process igennem.

Min drøm for Danmark er at vi får ryddet op i den slags vanvittige betragtninger og undgår at falde yderligere i den fælde. Dansk konkurrenceevne er i lodret forfald trukket af en dybt useriøs tilgang til innovation og en stærkt bureaukratisk tilgang til it-systemdesign.

Jeg vil tillade mig at pege på en analyse som bider helt til kernen af disse spørgsmål

http://precursorblog.com/content/why-privacy-is-antitrust-issue-why-goog...

Citat:
>>Silicon Valley elite VCs routinely target this privacy enforcement gap, promoting "bait and switch" web 2.0 business models that are specifically designed to:

* Most-rapidly build market power via a free product/service;
* Collect massive amounts of private information on users that will be valuable for personalized advertising later; and
* Then ultimately leverage the market power lock-in of having accumulated a dominant network of users and vast amounts of private information, to monetize via personalized advertising. <<

Denne sektion er vigtig.

>>The unfettered collection, aggregation and analysis of massive amounts of a consumer's private information, like the personal dossiers Google and Facebook have assembled without express permission to use in this way, puts a consumer-buyer potentially at a dramatic asymmetric disadvantage to the seller in transactions -- relative to the normal instance where a consumer has reasonable expectations of initial privacy of their intentions, concerns and means in a commercial transaction.

..

The EU appreciates that Google has little interest in fully complying with these EU directives (because they seriously conflict with Google's business and technology models), so the EU ultimately will need to find additional leverage to bring Google into compliance on EU data protection and privacy directives.<<

Min pointe er at dette er udtryk for bevidst og alvorlige fejl i myndighedsudøvelsen. Et skade som kommer endnu mere til udtryk når man tænker på diverse kommuner som med magt vil tvinge skolebørn ind i den slags selvom det de facto betyder at man finansierer dårlige offentlige services via salg af persondata til systematisk misbrug.

Fejlen er ikke at man ikke pålægger Google og andre hvad de MÅ med personhenførbare data - fejlen er at man ikke tager ansvar i infrastrukturdesign og navnlig tiltag såsom NemId og hele nem-konstruktionen at design, så man kan sikre at borgere og (for)brugere kan handle, kommunikere og bruge offentlige services online UDEN at identificere sig som selve forudsætningen for en bæredygtig digitalisering.

Ikke kun som forudsætning for sikkerhed og fri konkurrence, men NAVNLIG på grundet af den Behovsdrevne Innovation hvor serivceudbyder tvinges til at lytte til behovet.

I Danmark tilpasser vi mennesker til systemer via massive og uhæmmet overvågning og specielt offentlig misbrug af persondata via uigennemtænkt og fastlåsende "genbrug" i stedet for at sikre at borgernes frie valg tilpasser systemerne til mennesker.

I 1960erne og 1970erne var Danmark blandt de første til at erkende at brugernes skulle involveres i it-systemudviklingen - noget alle eksperter mente var galskab.

Min drøm er at Danmark tager sig sammen inden vi har sat velfærdssamfundet helt overstyr i formynderi, bureaukrati, smagsdommeri og destruktiv overvågning. Midlet er ganske enkelt - Citizen Empowerment.

Målet som objektivt kan evaluere at dette er overholdt kan teknisk defineres således:

Sikre at alle online it-systemer og navnlig hele infrastrukturens adgang til de digitale net designes så online systemer ikke kan se forskel på 2 uafhængige transaktioner med den samme borger og 2 transaktioner med 2 forskellige borgere.

Ja - specielt i offentlige it-systemer - skal cpr-nummeret forsvinde i baggrunden og MÅ IKKE være tilgængeligt for nogen server-applikation fordi ellers hardkoder systemudviklerne mere legacy og spagetteintegration, så "genbruger" planøkonomerne i stedet for at lytte til behovene og så underminerer vi it-sikkerheden og retssikkerheden totalt i takt med cloud og it-i-alt vinder frem.

Danmark 3.0 udgør - for mig - opgøret med systemvældet og den dybt naive og forældede web 2.0 tænkning ud fra en simpel erkendelse at netop disse to faktorer er den primære årsag til Danmarks konkurrence- og innovationsmæssige deroute.

Danmark er hverken for lille eller uden ressourcer - men vi har klart været for dumme til at se tidens udfordringer og som samfund drage nytte af at løse dem både for os selv og navnlig for andre så vi har noget at leve af og finansiere velfærdssamfundet fremover.

Danmark kan ikke leve af dårlige kopier af Digitalt forurenende forretningsmodeller. Der skal nytænkning til - eller rettere der skal Back to Basic til - for fokus på mennesker og reelle behov har altid været den faktor som vinder i det lange løb.

Share |
Partnere:
DANSK IT har indgået et åbent samarbejde om Danmark 3.0 med Jyllands-Posten og Computerworld.