februar 2011

Danmarks digitale potentiale

Godt gemt under den ophedede efterlønsdebat er Danmark ved at få en ny strategi for digitaliseringen af den offentlige sektor. De særligt interesserede vil have noteret sig en behjertet debat i regi af DANSK IT under overskriften: ”Danmark 3.0: Hvornår bliver Danmark et D-land?”. Initiativtagerne ser digitaliseringens forandringspotentiale som langt mere grundlæggende end bare at ”sætte strøm” til gamle dokumenter og papirgange på kommunekontoret.

I et nyt debatoplæg peger DANSK IT på at ”Staten bør udpege et sæt af nationale styrkepositioner, hvor Danmark ønsker at indtage en international digital førerposition og bør gennem regulering og lokale (offentlige) indkøb motivere et hurtigvoksende marked, markedsdrevet innovation med et højt konkurrenceniveau og et bredt udbud af løsninger inden for de valgte styrkepositioner.

Tilsvarende anbefaling er kommet fra den såkaldte Højhastighedskomité, som har peget på at markedet og danskernes høje velstandsniveau har sikret en høj udbredelse af bredbåndsforbindelser, men at potentialet først forløses, når der kommer indhold, der kan matche infrastrukturen.

Hvad skal Danmarks digitale ”man on the moon”-projekt være?

I debatoplægget Hvornår springer Danmark ud som d-land? sætter Danmark 3.0-projektet rammerne for en bred debat om Danmarks transformation til d-land. Med dette indlæg vil vi opfordre alle til at kommentere anbefalingen om et nationalt ”put a man on the moon”-projekt. Kort sagt: Hvad skal Danmarks digitale ”man on the moon”-projekt være?

Fra debatoplægget:

”Danmark er velpositioneret til at udnytte den globale digitaliseringsbølge og tage kvantespringet fra i-land til d-land. Det er en historisk chance. Regeringen bør derfor initiere et nationalt samlingsprojekt, et ”put a man on the moon”-projekt, i form af en ny digitaliseringsstrategi, som kan sikre, at Danmark springer ud som d-land og leder landet frem mod en ny periode med højkonjunktur.”

Hvilke digitale fundamenter er de vigtigste?

I debatoplægget Hvornår springer Danmark ud som d-land? sætter Danmark 3.0-projektet rammerne for en bred debat om Danmarks transformation til d-land. Med dette indlæg vil vi opfordre alle til at kommentere anbefalingen om digitale fundamenter. Og vi vil særligt gerne have forslag til, hvad der skal være Danmarks fremtidige digitale fundamenter.

Fra debatoplægget:

”Ligesom det industrialiserede samfund er baseret på en række infrastrukturer (fx veje, havne og forsyning), vil det digitale samfund (d-land) være baseret på en række digitale infrastrukturer, som vi kalder digitale fundamenter.

Det noteres, at digitale fundamenter i sig selv måske ikke giver effektiviseringer og dermed kan fremvise egen business case. Men digitale fundamenter udgør, tilsvarende vejnettet i det industrialiserede samfund, selve grundlaget for samfund, borgere og samfundets aktiviteter, og de er derfor nødvendige.

Det er statens ansvar at definere og investere i de digitale fundamenter, og staten bør sikre styringen af de digitale fundamenter og stille dem til rådighed for samfundet.”

Hvilke nationale styrkepositioner skal Danmark satse på?

I debatoplægget Hvornår springer Danmark ud som d-land? sætter Danmark 3.0-projektet rammerne for en bred debat om Danmarks transformation til d-land. Med dette indlæg vil vi opfordre alle til at kommentere anbefalingen om at udpege nationale styrkepositioner. Hvilke styrkepositioner skal Danmark satse på for at opnå en international digital førerposition?

Fra debatoplægget:

”Staten bør udpege et sæt af nationale styrkepositioner, hvor Danmark ønsker at indtage en international digital førerposition.

Danmark har fx en pædagogisk tradition med rødder til Grundtvig, og et eksempel på en styrkeposition kunne derfor være ”software til computerspil-baseret uddannelse i folkeskole og gymnasier”.

Staten bør gennem regulering og lokale (offentlige) indkøb motivere et hurtigvoksende marked, markedsdrevet innovation med et højt konkurrenceniveau og et bredt udbud af løsninger inden for de valgte styrkepositioner. Hermed kan der meget hurtigt opbygges en national industri inden for området, hvilket sikrer nationale effektiviseringer og øget produktivitet, ligesom der kan skabes grundlag for et antal potentielle nye eksporteventyr.

Hvordan skal de digitale grundlove og strategier se ud?

I debatoplægget Hvornår springer Danmark ud som d-land? sætter Danmark 3.0-projektet rammerne for en bred debat om Danmarks transformation til d-land. Vi opfordrer her alle til at kommentere anbefalingen om digitale grundlove og strategier. Hvordan skal lovgivningen tilpasses for at understøtte d-landet? Og hvilke strategiske elementer kan fremme transformationen til d-land?

Fra debatoplægget:

”Det danske samfund står over for stadigt stigende teknologiske risici i form af digital sårbarhed, ligesom vi frygter, at den danske borgers rettigheder i stigende grad tilsidesættes. Dette er en uacceptabel glidebane, hvor staten i øvrigt selv er medspiller, og hvor meget tyder på, at denne udvikling desværre fortsætter i den gale retning.

Som led i digitaliseringsstrategien bør lovgivningen tilpasses for både at minimere statens digitale sårbarhed og fuldt ud sikre borgernes retssikkerhed. Ligeledes tror vi på, at en sådan lovgivning er forudsætningen for at skabe den nødvendige tryghed, som giver borgerne mulighed for at udfolde sig stadigt mere vidtgående i det digitale univers.”

Presseomtale af "Hvornår springer Danmark ud som d-land?"

Danmark 3.0-projektets rapport #1 - Hvornår springer Danmark ud som d-land? - blev offentliggjort i fredags. Her følger vi op med links til pressens omtale af debatoplægget:

Berlingske: Årlig slagplan skal skubbe Danmark fremad

Berlingske: 3-0 til Danmark med Danmark 3.0

JP Radio: Nu skal Danmark være D-land

Computerworld: Politisk gummiarm sender Danmark i 2.division

It-bossen (Per Palmkvist Knudsen): Er det ikke interessant at redde velfærdssamfundet?

Danmark 3.0 lancerer rapport #1 - en idédebat om Danmark som et d-land

På et pressemøde i dag på Christiansborg lancerede styregruppen bag Danmark 3.0-projektet den første rapport fra projektet. Målet var at samle alle de gode input fra både temamøderne, it-tænkergruppen og de mange gode spørgsmål og kommentarer givet ved den it-politiske åbningsdebat i oktober måned 2010, og at koncentrere disse input til et oplæg til en idédebat.

Det væsentligste budskab i denne idédebat er, at vi - borgere, politikere, samfundsdebattører og andre - skal blive enige om "put a man on the moon"-projektet - skal Danmark være et d-land og i givet fald hvornår?

Du kan læse rapporten her: http://dit.dk/aktuelt/Nyt_fra_DIT/Presse/~/media/Files/Publikationer/Gra...

Share |
Partnere:
DANSK IT har indgået et åbent samarbejde om Danmark 3.0 med Jyllands-Posten og Computerworld.